Et alsidigt 12 m høj klatretårn, med både lette baner på skrånende væg, og sværere baner på lige væg og i en kløft. Tårnet er bygget på stålpiller fra en Bonus-mølle, og er meget robust. En af pillerne bærer en gangbro, som er velegnet til rapelling og andre kreative aktiviteter. Desuden har vi en fritstående 9 m høj mast, hvor der er topsikret i klatretårnet, så den er velegnet til at springe fra.